Om spejle og relationer…

Vores relationer er et spejl af vores indre.

Har du lagt mærke til, at vores nære relationer er et kæmpe spejl på, hvad der sker inden i os?

Det kan være så irriterende.

Men hvis vi vælger at tage ansvar, og kigge indad, så kan vi lære og vækste.

Vi skal blot være villige til at kigge på vores eget indre.

Verden er nemlig som vi selv er. Inderst inde.

Når vi ser verden med de spirituelle briller på, så bliver vi meget klogere på, hvad der foregår inden i os.

Også det, som vi dybest set ikke ønsker at være med.

Jeg har ofte følt, at jeg passede ind.

Jeg har følt  mig så forkert.

Jeg har forsøgt at tilpasse mig, og sagt ja til alt for meget, Jeg blev ikke respekteret, og jeg endte i støjende relationer, hvor jeg følte mig som et offer.

Misforstået, forladt og også på en  måde misbrugt.

Og jeg blev fyldt med modstand mod de  relationer som gjorde mig ondt.

Jeg kunne ikke holde mine følelser ud.

Jeg fik modstand på livet. Jeg følte ikke, at jeg hørte til nogen steder.

Jeg følte mig ikke elsket eller værdifuld.

Heller ikke i min egen familie.

Jeg blev faktisk bange for livet.

Hvad ville livet med mig???

Hvad var meningen???

Jeg har altid været nysgerrig på andre mennesker, og har opdaget at rigtig mange, som har det skidt, de har en stor vrede mod deres forældre.

Mange oplever, at deres forældre har ansvaret for, hvordan  de har det som voksne.

Men så bliver man et offer i sit eget liv.

Når man ser sit liv som et offer, så bliver det en kontrast til det, som man hellere vil have…..også selv om man ikke ved, hvad det er.

Jeg ønskede ikke at ende som offer, så jeg blev nysgerrig på, hvordan jeg udviklede og transformerede mig.

Jeg tog på en indre rejse.

Jeg tilgav mine forældre.

Og valgte at se mine relationer som spejle på min indre verden.

For mig var det en kæmpe befrielse.

For fra at have været sådan én, som hoppede over i andre, og mærkede hvordan de havde det, og samtidig havde en enorm trang til at fixe dem, så skal jeg nu kun koncentrere mig om det, som sker inden i mig.

Og heale mig selv.

Acceptere og give slip.

Når jeg opfører mig ordentligt og respektfuldt, så har jeg ikke ansvar for andre.

Hvis andre bliver vrede eller føler sig sårede, så er jeg er blot et spejl på, hvad der sker inden i dem.

Det er ikke mit ansvar.

Når jeg lander i noget virkeligt kaotisk, så tager jeg detektivbrillerne på, og så tager det fra nogle minutter til højest et par dage at komme videre.

Med nye erkendelser.

Og med ny indre vækst.

Jeg er dybt taknemmelig for Universets budskaber til mig, og ville slet ikke havde fået de erkendelser, hvis det svære ikke var sket.

Også selv om det ind i mellem ville være fantastisk altid at være fyldt med indre ro og harmoni.

Men sådan er livet ikke.

 

 

Lader du din Pleaser styre dit liv?

Inge

Lader du din indre Pleaser sabotere dig?

Lader du din indre Pleaser sabotere dig?

Rigtig meget støj i os handler om vores relationer, og også relationen til os selv. Det er som at knække en nød. Vi kan komme til at opgive at knække den, selv om vi elsker nødder. Og det kan synes som en umulig opgave at komme støjen til livs…og Pleaseren vil helt sikkert også af al magt forsøge at spænde ben for dig.  Jeg har alt for mange gange både som barn og som voksen ladet mine grænser overskride. Både af min familie og mine kolleger.

” Når du slippe den indre Pleaser, så vil du opdage, at du kommer til at stå autentisk i dig selv”

Heldigvis har jeg også tiltrukket mange dejlige mennesker, som har respekteret mig.

Men mange er blevet vrede, og har hældt en masse lort over mig.

Jeg er nemlig sådan en, som ofte kommer til at sige, hvad jeg mener, og ser ting, som helst ikke må ses –  fuldstændigt som den lille dreng i Kejsernes Nye Klæder, der kan se, at kejseren ikke har noget nyt fint tøj på….men som så bliver tysset på.

Jeg opdagede der var en blind vinkel i mig, som gjorde at folk blev tiltrukket af mig, og enten blev de nysgerrige og ville gerne være sammen med mig, eller også blev de vrede, og skældte ud. Og gav udtryk for at kende mine følelser bedre end jeg selv gjorde.

Vildt grænseoverskridende.

Det har indimellem føltes som en offentlig korsfæstelse…

Jeg forsøgte at lave mig om, så alle kunne lide mig, men kunne ikke finde ud af, hvad det var, at andre ville have af  mig…og jeg kunne ikke finde ud af at lave mig om. For når jeg gjorde det, så blev jeg til et brokke hoved…

Og så blev folk også sure på mig.

Jeg elsker jo frihed…så når jeg tillod andre at forme mig, så følte jeg, at jeg var i et fængsel, jeg kunne ikke trække vejret , og så blev jeg syg.

Jeg kunne ikke længere høre den lille sjæl, som jeg var kommet her til Jorden med.

Min sjæl var blevet væk.

Så det jeg opdagede, når jeg forsøgte at skabe en balance ud af en ubalance, det var at der kom endnu mere ubalance.

Vild drama…og jeg endte der, hvor jeg ikke ønskede at være…

Og det er jo klart, at jeg endte der, for sådan virker Loven om Tiltrækning…når der er noget vi har fokus på, så er det præcis det vi får ind, til vi har lært det vi skal lære.

Og jeg havde fokus på at lave mig om, så andre ikke blev vrede..

 

Derfor tiltrak jeg vrede mennesker…

Universet bliver nemlig ved med at teste os…igen og igen.

Når vi kommer til at please, så bliver livet tungt. Vi lader alle andre komme foran.

Det er vigtigt at vi får set vores indre Pleaser i øjnene…først da kan vi ændre på vores liv.

Jeg ved nu at det er mig selv, som skaber mit liv, det er mig, som har skabt dramaerne…derfor er det også kun mig, som kan ændre på dette….det har krævet en kæmpe nysgerrighed og opmærksomhed, da det  har været en meget blind vinkel i mit liv.

Mit held er, at det for mig har været så slemt, at jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunne holde det ud længere, og derfor var tvunget til at tage ansvar og forvandle mit liv.

Jeg har også været sådan en, som når noget var svært, begyndte at grine nervøst…så akavet, at andre kommenterede det…HVAD GRINER DU AF ???

Da jeg pleasede mest, var jeg meget konfliktsky. Jeg stolede ikke på mig selv, og spurgte andre til råds hele tiden. Min persona var som vinden blæste, jeg var på en måde sammen en type mennesker, og på en anden måde med en anden type mennesker….aldrig autentisk.

Jeg begyndte at isolere mig, og var kun sammen med mennesker, som jeg følte mig helt tryg ved.

Loven om Tiltrækning sørgede for, at hvis jeg var bange for konflikter, så kom der masser af konflikter.

Jeg opdagede, at når jeg begyndte at forklare eller forsvare, så var jeg i en dårlig vibe med andre… og ikke i alignment med mig selv.

Jeg kan også i dag, når jeg siger fra, godt mærke gamle aftryk af skyld… men jeg er også kommet frem til, at når jeg siger fra på en ordentlig måde, så er det ikke mit ansvar, hvordan andre modtager det, om de bliver sure eller vrede…

Hvis du finder mit indlæg spændende, så skriv dig gerne op til mit Nyhedsbrev, så du bliver en af de første, som modtager psykologiske og spirituelle værktøjer og indsigter fra mig. 

Kærligst Inge